Keep in Touch – Easter retreat

Starts 14. april 2022
Ends 18. april 2022

16:30 - 15:00

Saltbækvej 129, Kalundborg

1895 - 2695 kr.

Akroyoga og kontaktimpro påskeretreat med Dorte Bjerre Jensen og Simon Christian Larsen.
14. – 18. april 2022
*****
Keep in Touch bliver altid udsolgt, så vent ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du vil med.
Fokus bliver på akroyoga og kontaktimpro. Begge er en form for pardans, hvor vi gennem leg udforsker momentum, tyngdekraft, kontakten og balancen mellem os. Der bliver nok også tid til gåture til vandet, massage, sociale lege og slackline.
For at være med skal du allerede have lidt erfaring med enten akroyoga eller kontaktimpro. Er du i tvivl, så skriv bare til os.

PRIS & TILMELDING:
Der er 20 pladser. Prisen er:

  • Early bird: 1895,- kr. / 2295,- kr. (studiepris / normalpris)
  • Late bird: 2295,- kr. / 2695,- kr. (studiepris / normalpris). Late bird gælder efter 1. februar 2022, såfremt der stadig skulle være ledige pladser.
  • Kitchen bird (kun 4 billetter): Du kan trække 500 kr. fra prisen, hvis du vil hjælpe vores søde kok Betina med at snitte grøntsager én morgen og én eftermiddag. Skriv til mig for info: simonsakroyoga@gmail.com

Prisen inkluderer alle workshops, overnatning og tre vegetariske måltider om dagen. Transport er ikke inkluderet, men vi sætter jer alle sammen i kontakt med hinanden, så I kan arrangere samkørsel.

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til simonsakroyoga@gmail.com og samtidig overføre beløbet til Merkur Bank, reg. nr.: 8401 kontonr.: 0001297409. Din plads er sikret når betaling er modtaget.

STED:
Saltbækhytten, Saltbækvej 129, Kalundborg. Det ligger blot 15 minutters gang fra havet. Vi har plads til at alle kan sove indenfor i et fælles soverum på gulvet. Man medbringer selv madras/liggeunderlag. Du er også velkommen til at tage et telt med og slå det op i haven. April måned plejer dog at have ret kolde nætter, så sørg for en ekstra varm sovepose og et velisoleret liggeunderlag, hvis du vælger at sove i telt. Ønsker man mere luksus, så kan man leje en hytte på Kalundborg Camping, som ligger blot 500 m væk.

FORVENTNINGER:
Hytten er rigtig hyggelig, men forvent ikke noget luksuriøst. Det er en primitiv spejderhytte, og pladsen er en anelse trang. Til gengæld er der masser af natur omkring os.
Alle giver af og til en hånd med opvasken. Det holder prisen lav.
Husk også, at man selv medbringer madras, sovepose, etc.

Akroyoga på Keep in Touch

AKROYOGA:
Simon Christian Larsen har undervist akroyoga igennem flere år. Han elsker den leg, den tillid og det teamwork der kendetegner akroyoga. Læs mere: www.simonsakroyoga.dk

KONTAKT IMPRO:
Dorte Bjerre Jensen underviser kontakt impro i Danmark og i udlandet, på danse- og skuespilskoler, til festivaler og gennem åbne workshops. Dorte er dybt interesseret i kropsbevægelse og udtryk som en kunstform både i teori og praksis. Læs mere: www.dortebjerrejensen.dk og www.touchy-subjects.com

AFMELDING:
Hvis du afmelder dig før 1. februar, så får du 100% af beløbet refunderet.
Hvis du afmelder dig mellem 1. februar og 14. april, så får du 50% refunderet.
Hvis du afmelder dig efter 14. april, så kan vi desværre ikke refundere noget.

VIDEO:
Videoen her er fra Keep in Touch 2020. Det år blev Keep in Touch afholdt om sommeren (udskudt fra påsken pga. corona). Til påsken 2022 kommer vi til at være mere indendørs (og det plejer at være rigtig hyggeligt).

PROGRAM, KEEP IN TOUCH 2022:
Torsdag 14. april
16.30-18.30 Ankomst
19.00 Velkomstmiddag
20.30 Opening circle og lege

Fredag 15. april
8.00 Morning glory
9.00 Morgenmad
10.00 Workshop: Bliv venner med gulvet (kontaktimpro & akroyoga)
12.30 Frokost + fri leg *
15.00 Workshop: akroyoga
18.30 Aftensmad

Lørdag 16. april
8.00 Morning glory
9.00 Morgenmad
10.00 Workshop: kontakt impro
12.30 Frokost + fri leg *
15.00 Workshop: akroyoga
18.30 Aftensmad

Søndag 17. april
8.00 Morning glory
9.00 Morgenmad
10.00 Workshop: akroyoga
12.30 Frokost + fri leg *
15.00 Workshop: kontakt impro
18.30 Aftensmad
19.30 Thai yoga massage

Mandag 18. april
9.00 Morgenmad
10.00 Workshop: kontaktimpro
12.30 Closing circle
13.30 Oprydning med musik og snacks
15.00 Goodbye, let’s keep in touch

* leg, chill out, slackline, gåtur til stranden, etc.

Gavekort

se næste